Tidlig start på arbejdsmarkedet har givet 23-årige Agnethe et stærkt fundament i voksenlivet
Agnethe Krabbe Hein fik som 13-årige sit første arbejde på skolebiblioteket i folkeskolen. I dag er hun for første gang i 10 år udenfor arbejdsmarkedet, og det bekymrer den nyudklækkede studerende. Men de erfaringer og færdigheder hun har opnået igennem det allerede lange arbejdsliv, har givet hende et solidt fundament af disciplin og struktur, som hjælper hende igennem voksenlivet.
Af Caroline Mafi
Stærk arbejdsmoral fra en tidlig alder
Den dengang 13-årige Agnethe Krabbe Hein elskede sit arbejde på skolebiblioteket i folkeskolen. Et arbejde hun oprindeligt tog for at hygge sig med hendes to veninder, men den unge elev fandt hurtigt ud af, at hun godt kan lide at have et ansvar: “Til sidst var jeg der så meget, at de sagde, at jeg ikke måtte komme mere, og så fik jeg faste timer i stedet”.
Da Agnethe startede på gymnasiet, fandt hun det naturligt at skulle finde et nyt arbejde. I Føtex spadserede hun rundt i 3 år og arbejdede efterfølgende i sine sabbatår som både bartender, lærevikar og pædagogmedhjælper. Hun satte pris på den struktur og disciplin som arbejdslivet gav hende, egenskaber som hun har bygget videre på gennem årene.
“Jeg er rigtig god til at distribuerer mit overskud. Jeg kan virkelig godt lide en kalender fuld af nøje tidspunkter, sådan trives jeg bedst. Jeg har en ret god arbejdsmoral, ellers havde jeg nok ikke startet arbejde så snart det blev lovligt. Det er ligesom bare blevet det jeg gør”. For Agnethe Krabbe Hein har det at tjene gode penge, det sociale samvær på arbejdet og behovet for en struktureret hverdag været en tryghed de sidste 10 år. Nu står hun ved en skillevej.
En ny tilværelse
“Jeg er sindssygt bekymret for min økonomi. Jeg har arbejdet vildt meget og har været vant til at have mange penge at bruge af. Det er dejligt at have fritid, men det er også hårdt når man lige er startet på studie, hvor det kan være svært at regne ud, hvor meget socialt samvær der er”.
Agnethe Krabbe Hein er ikke vant til at have så meget fritid. Nu har hun pludseligt god tid til at bekymre sig om studiestart og økonomi, uden et arbejde at falde tilbage på. Alligevel er hun sikker på, at det fundament hun har opbygget gennem de sidste år, vil komme hende til gode i hendes videre uddannelse.
En undersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering peger på, at unge, der har haft et fritidsjob: “er mere motiverede for at gå i gang med en uddannelse og har større tro på, at de kan klare sig godt i uddannelsessystemet”.
Et ønske om at vende tilbage til arbejdsmarkedet
Agnethe frygter ikke at miste den gode arbejdsmoral: “Jeg tror det sidder på rygraden nu”. Hun håber dog på at finde et studiejob, når hun er faldet godt til i den nye tilværelse som studerende. Med sin solide arbejdserfaring og stærke arbejdsmoral er Agnethe Krabbe Hein klar til at møde de udfordringer som studielivet måtte bringe.
Hello world!
Welcome to Mediajungle.dk. Once you’ve read these messages, you can either edit or delete this post.
IMPORTANT:If you wish your site to be visible outside of the Mediajungle-community, you will need to change the settings in Dashboard -> Settings -> Reading.
Please note 1: We will auto delete accounts (including all content), where the owner has not logged in for two years.
Please note 2: Your site must have some relation to your activities at The Danish School of Media and Journalism. If this is not the case, please choose another blog service.